Om Mig


portræt fra bogomslag

Mit navn er Mette Bratlann, jeg er 45 år og er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med speciale i klinisk psykologi.
Jeg har indhentet min terapeutiske erfaring gennem arbejde indenfor blandt andet Børns Vilkår (rådgivning af børn, unge og forældre), Psykologisk Korttidsrådgivning/PKR, Dannerhuset (kvindekrisecenter) og Kræftens Bekæmpelse. Herudover har jeg arbejdet i private praksisser i Borgergade, Havnegade og Kronprinsessegade i København. Jeg har været selvstændig med egen praksis siden 2016.

Før jeg uddannede mig til psykolog, var jeg jordemoderstuderende og har derfor et grundigt kendskab til de særlige tilstande og problematikker, der kan knytte sig til graviditet, fødsel og tiden som nybagte forældre.

Jeg bor, lever og arbejder i hjertet af København og med København i hjertet. Jeg har levet næsten hele mit liv her i byen og det er her, jeg har hjemme.
Jeg er mor til tre piger på 11, 18 og 22 år, bonusmor til en dreng på 18 og medstifter af en stor sammenbragt familie med alt hvad det indebærer.

Som psykolog arbejder jeg under tavshedspligt og alt hvad jeg hører i en terapeutisk sammenhæng, vil således blive behandlet som strengt fortroligt. Herudover arbejder jeg under ansvar i forhold til Psykolognævnets retningslinjer, psykologloven samt de Etiske Principper for Nordiske Psykologer.

Jeg er autoriseret af Psykolognævnet og er medlem af Dansk Psykologforening og Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP).